
A journey by any other name would be as sweet
PublikationerI et herberg for hjemløse stødte jeg første gang på rummet hvor
en tidligere hjemløs havde skrevet sit skizofrene jeg ud på
samtlige vægge i rummet. Råmaterialet af transskriberede tekster
bad jeg forfatter Mads Brenøe om at fortolke og indtale, hans ord
og sætninger har jeg i samarbejde med tonemester Morten Holm
omdannet til et lydunivers i surround sound, hvor stemmer og lyde
overlapper og afbryder hinanden. Videopanoreringerne fra herbergets
overskrevne vægge er klippet sammen med optagelser af landskaber
taget fra et kørende tog, drivende skyer, insekter - et mikro og et
makrounivers splittet op i 4 videoprojektioner der vises i et 8
kantet rum.
Projektorerne er installeret i et ophæng fra loftet ned i rummet,
og uden på projektorerne kører en 9 kantet aluminiums karrusel med
glas og spejle, der, når spejlene passerer projektorlinsen, kaster
projektionerne omvendt rundt i rummet De mange usammenhængende
sætningers gentagelser i flere spor og billedernes drivende
karakter får tilsammen en næsten meditativ karakter. Rummets lyd-
og billedunivers og dets udformning arbejder med splittelse, både
den mentale splittelse og den konkrete i billeder, lyd og ord.